Professionel vandskade behandling
A+ Skadeservice er din professionelle partner, når der skal ryddes op og gøres rent efter en vandskade. Vi tager hånd om sagen fra start til slut.
A+ Skadeservice er din professionelle partner, når der skal ryddes op og gøres rent efter en vandskade. Vi tager hånd om sagen fra start til slut.
Væk med vandet
Det første, der skal ske er at få fjernet det vand, der er trængt ind i ejendommen. De fleste forbinder vandskader med vandfyldte kældre i forbindelse med skybrud, men vand skader kan også opstå af et pludseligt sprængt vandrør eller en utæthed. Uanset hvordan vandet er kommet ind i ejendommen skal det fjernes hurtigst muligt, så skaden begrænses mest muligt. Såfremt der er tale om forurenet vand er det vigtigt, at ejendommens beboere holdes væk, så de ikke bliver udsat for bakterier.
Redde løsøret
Samtidig med at vandet fjernes skal alt indbo registreres og sorteres. Så meget som muligt skal selvfølgelig reddes. Vi foretager en grundig registrering og sørger for sortering af løsøret med hensyn til kassation eller rengøring. Kasseret løsøre sørger vi for at køre væk.
Rengøring
Når vandet er fjernet fra skadestedet skal der gøres grundigt rent og måles for fugt, så eventuel udtørring kan iværksættes. Vi har effektive, men miljøvenlige rengøringsmidler, der sikrer at alle bakterier renses væk fra skadestedet, så det er forsvarligt at opholde sig i ejendommen imens udtørring og retablering står på. Alt det løsøre, der kan reddes sorteres igen i to grupper. Den ene er det løsøre, der kan blive på eller i umiddelbar nærhed af skadestedet. Enten fordi det ikke har taget skade eller fordi vi kan etablere en lokal vaskelinje, så løsøret ikke behøver blive pakket og transporteret. Indbo der skal gennemgå en grundigere rengøring tages med til vores afdeling, hvor vi har alle nødvendige rensemidler og vaskefaciliteter til at redde det skadede løsøre.
Opbevaring
Når løsøret er vasket bliver det opbevaret i tørre og rene opbevaringsfaciliteter indtil skadestedet er genetableret.
Har du brug for hjælp eller vil du vide mere?
Kontakt A+ Skadeservice døgnet rundt – vi er klar til at hjælpe dig, eller fortælle dig mere.
